Jazz videoer fra Århus Jazzklub

Her kan du se jazz videoer, samt høre en masse god jazzmusik.

Musikken er med orkestre som enten har besøgt Århus Jazzklub eller som er på musikprogrammet når vi holder jazz koncerter i Århus.

Tjek også vores jazz program


Loveless Blue Jazz Quintet

Loveless Blue Jazz Quintet

Dette ret nye band besøgte klubben i februar 2020, og koncerten blev én af de mest velbesøgte i klubbens historie. Og den var forrygende! Bandet er på plakaten 10. oktober 2020 kl. 13.00, når de spiller på Vestergade 58 / Casa V58

Loveless Blue Jazz Quintet

Loveless Blue Jazz Quintet

Optaget 12. december 2019 på CasaV58, Vestergade 58, i Aarhus af Inger Boysen.


Finn Burich International New Orleans Jazzband

Finn Burich International New Orleans Jazzband er et internationalt sammensat band, som spiller revival-New Orleans-jazz krydret med swing, blues og caribisk inspireret musik.

Bandet er på plakaten 17. oktober 2020, kl. 13 når de spiller på Vestergade 58 / Casa V58 i Århus.

PS Swingband

Gensyn med suveræn swingkvartet

Danmarks mest langtidsholdbare Gipsy-Jazzband gæster os igen efter utallige opfordringer.

Og man forstår efterspørgslen, for her er tale om 4 musikere, der som følge af mange års sammenspil optræder med et swingende overskud, der når helt ned på bageste række.

PS Swingband kan høres på Vestergade 58 / Casa V58, lørdag 24. oktober kl. 13.


Arosia – Århus’ Byorkester

Arosia kræver vist ikke nærmere præsentation.

De har spillet jazz i mere end 60 år… dog med udskiftninger undervejs.

Vi har ikke tal på hvor mange gange de har spillet i Århus Jazzklub, men det er mange gange.

De trækker altid fulde huse og publikum er med til en kæmpe jazzfest hver eneste gang.

Rêve Bohème

Hvis du er til Gypsy Jazz og Django Reinhardt, så er Rêve Bohème det første du skal høre.

Rêve Bohème debuterede i Paris i 1998 på Gypsy Jazzrestauranten Bistro d ́Eustache og har de sidste 15 år turneret i Europa og været aktive i det internationale
gypsy jazz miljø.

Heldigvis optræder de også i Danmark de har gæstet Århus Jazzklub flere gange.


Chris Tanner

Chris Tanner voksede op Melbourne, Australien og begyndte at spille klarinet som 15-årig.

Chris Tanner spiller et mix af swing, blues og New Orleans klassikere – og der er altid en intens og medrivende stemning ved hans koncerter.

Heldigvis besøger Chris ofte Århus og Jazzklubben, så det århusianske jazz publikum kan få det bedste til ørene.

Kim Menzer Jazz & Blues Band

Med Kim Menzer får man altid jazz fra den øverste hylde, blandet op med blues og swing.

Han har været udøvende musikere siden sit 14. år og er også kendt fra Burnin Red Ivanhoe, og for sit arbejde med Karsten Vogel, gennem en menneskealder.


Jacob Fischer

Jacob Fischer er autodidakt musiker, og en efterspurgt og alsidig herrer.

Når man engang har oplevet Jacob Fischer sublime guitarspil forstår man godt hvorfor.

Han var fast mand hos Svend Asmussen fra 1992, og har spillet sammen med de største stjerner som NHØP, Allan Botschinsky, Jesper Thilo, Finn Ziegler, Bob Rockwell og Radioens Big Band.

Han har besøgt Århus Jazzklub flere gange og vi nydt hans selskab i fulde drag, hver eneste gang.

Miriam Mandipira og Kjeld Lauritsen

Miriam Mandipira kommer fra Zimbabwe og har siden 2007 boet i Danmark.

Hun er skøn at opleve på en scene, og særligt på Århus Jazzklubs, når hun ubesværet bevæger sig rundt i jazz, blues, gospel og soul.

Hun har turneret med DR Big Bandet og sammen blues-musiker Troels Jensen udgav de to album sammen.